Tema beskrivelser
Her gives en kort beskrivelse af hver tema i IT-tema. Selve kursusindholdet finder du under kursusområdet
Temabeskrivelser
Om
Multimedier
Der findes efterhånden en hel del undervisningsmaterialer, der udnytter multimediernes muligheder. Fælles er, at de gør brug af flere medietyper, såsom tekst, lyd, billeder, animationer og video.
Kreative billedudtryk
Temaet lægger op til at udnytte og udbygge elevernes billedsprog i forhold til inddragelse af digitale medier. Vægten er lagt på elevernes billedudtryk og fortælling gennem billedproduktion, billedbearbejdning og billedforståelse.

It- og mediekompetencer
I skolen er det vigtigt at forholde sig til børn og unges mediebrug, og at denne kvalificeres med en analytisk dimension, der medvirker til øget refleksion og kritisk stillingtagen.
Projektarbejde og it
Anvendelse af it i forbindelse med projektarbejde kan stille andre pædagogiske krav end den traditionelle klasseundervisning. Derfor sættes der fokus på de pædagogiske overvejelser, der er relevante for projektarbejdets forskellige faser især med henblik på it's betydning for elevernes kompetenceudvikling.
Specialundervisning
For elever med særlige behov kan det have afgørende betydning, at der vha. it kan kompenseres i undervisningen, sådan at eleven kan deltage på lige fod og arbejde med udgangspunkt i de samme materialer som de øvrige elever.
Egne websider
I et læringsmiljø præget af differentiering og rummelighed er websider et nyttigt redskab, som tilgodeser ønsker om at tilpasse undervisningssituationen til nye undervisnings- og arbejdsformer.
Ørenlyd, Storyline og Hypertekster
Prøv nye veje hvadenten du vil bruge dansktimerne eller arbejde tværfagligt ved at blive udfordret med anderledes og spændende oplæg til projekter. Tre moduler der beskræftiger handler hypertekstskrivning, brug af lyd til fortællinger eller reportager og Storylinemetoden.
Den interaktive tavle i undervisningen
"Interaktive whiteboards har stor betydning for vores undervisning". Sådan lyder meldingen fra flere lærere, der har brugt tavlerne i længere tid. Tavlerne giver lærerne flere pædagogiske muligheder, ændrer deres forberedelse – ja, man kan som lærer ligefrem komme ind i en positiv spiral med nye muligheder og mindre afhængighed af traditionelle undervisningsmidler.
IT-tema 3. klasse

Kurset tager sit udgangspunkt i deltagernes praktiske undervisning. Du har derfor som kursist stor indflydelse på, hvad du sammen med dit team vil fokusere på i løbet af kursusperioden, således at jeres kursusindhold kommer til at ligge i direkte forlængelse af og bliver en del af jeres konkrete tilrettelæggelse og forberedelse af undervisningen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

