Menu
Pædagogisk IT-tema - forside
 
• Indhold

Praktiske oplysninger

 

Praktiske oplysninger

 

Kursusmateriale

Pædagogisk IT-temas websted vil løbende blive udbygget med oplysninger om konceptet inkl. beskrivelse af temapakker, udbydere og mulighederne for at komme i gang som kursist. Kursisten aftaler med udbyderen, om der fx skal være en opstartsdag med gennemgang af konceptet eller midtvejsmøder, hvor der arbejdes med indholdet. Udbyderen oplyser også om prisen for deltagelse i kurset.

Når et team har meldt sig og aftalt kursusstart, tilknytter udbyderen en vejleder (eller flere). Teamet oprettes i administrationssystemet, og den enkelte kursist vil herefter få adgang til:

  • FirstClass-kursuskonference
  • Websted med kursusmaterialer, www.it-tema.dk
  • It-værktøjskassen
  • Hjælpemiddelinstituttets artikelbase
  • Mappe til brug for udskrevet indhold
 

Kursusgennemførelse

Ved kursusstart laver vejleder og team en fast aftale om arbejdsperioder og afleveringsfrister. Normalt sættes gennemførelsen af et modul til ca. en måned. Det er dog muligt at fordele tre moduler over et længere tidsrum, hvis man blot aftaler, i hvilke tidsrum kurset afvikles. Altså kan et tema bestående af tre moduler godt afvikles over seks måneder, hvis det aftales, i hvilke tidsrum kurset afvikles inden for de aftalte seks måneder.

Afviklingen af de enkelte moduler foregår efter samme skabelon som alle Pædagogiske IT-kørekort, hvor kursisterne skriver et udkast til modulopgaven, som vejlederen giver respons på. Når vejlederen har godkendt den færdige opgave, registreres godkendelsen i administrationsværktøjet.

Når teamet har fået godkendt alle temaets modulopgaver, evaluerer kursisterne kurset, der herefter lukkes. UNI•C udsteder temabevis, der sendes til kursisterne af udbyderen.

 

Administrationssystem

Administrationssystemet, X-IT, vil blive benyttet i forbindelse med Pædagogisk IT-tema. Administrationssystemet anvendes i dag i Pædagogisk IT-kørekort kurserne EUD-IT, Sund-IT, Seminarie-IT og Pædagogseminarie-IT.